Plads til flere

Skal alle kunne bo i byen?

Boligdebatten handler ofte om flere eller billigere boliger. Med god grund – for der er flere, der vil bo i de store byer, end der er boliger til. Derfor skal vi bygge flere boliger, hvis udbuddet skal følge med efterspørgslen. Men vi skal også udvikle nogle fysiske rammer og et boligmarked, der matcher den måde, danskerne lever på i dag.

Der er altså både brug for flere boligtyper, større fleksibilitet, bedre udnyttelse af de bygninger, vi allerede har, og nye måder at udvikle både vækstområder og lokalsamfund på.

Det stiller nye krav til ejendomsbranchen. Vi skal som branche både levere boligbyggeri og være med til at forstå, tilpasse og udvikle helt nye løsninger, der passer til dét samfund og den tid, vi lever i.

Ejendomsbranchen
bidrager ved at

01
Udvikle flere og mere varierede boligtyper.

På den måde kan flere finde en bolig, der passer til deres livssituation, økonomi og behov gennem hele livet.



02
Udvikle, transformere og forny den eksisterende bygningsmasse.

På den måde kan ressourcerne udnyttes bedre, og de steder, vi allerede har, kan skabe større værdi for både mennesker og samfund.

03
Investere langsigtet i udviklingen af vores byer og lokalsamfund.

Det sker i tæt samspil med kommuner, politikere og borgere i lokalområdet.

Hvad er Byer i balance?

Byer i balance er et partnerskab på tværs af ejendomsbranchen. Vi arbejder for at sætte fokus på, hvordan udviklingen af vores byer, boliger og bygninger kan bidrage til at løse nogle af samfundets store udfordringer.

Hvem står bag?

Partnerskabet består af 41 virksomheder og organisationer fra forskellige dele af ejendomsbranchen – fra finansiering og udvikling til byggeri, renovering og drift.

Hvorfor er Byer i balance blevet dannet?

Fordi udviklingen af vores byer har stor betydning for, hvordan vi bor, arbejder og lever sammen. Vi mener, at vi som ejendomsbranche både har et ansvar og en pligt til at bidrage mere aktivt til samfundets udvikling.

Hvem finansierer Byer i balance?

Byer i balance er finansieret af 41 virksomheder og organisationer fra den danske ejendomsbranche.

Er Byer i balance en kampagne?

Byer i balance er tænkt som mere end en enkelt kampagne. Det er en fælles platform, som skal skabe viden, debat og konkrete fortællinger om, hvordan ejendomsbranchen kan bidrage til byer i bedre balance.

Nøgletal

175.000 kroner

Så meget havde førstegangskøbere typisk i opsparing året før boligkøbet i 2020–2025. Det er næsten dobbelt så meget som i 2010–2019, hvor beløbet var 90.000 kr. målt i faste priser.

Kilde: Danmarks Nationalbank, Høje boligprisstigninger i hovedstadsområdet understreger behovet for sunde kreditprincipper, 2026

Mellem 8.000 og 10.000 boliger

står tomme på landet i Danmark, samtidig med at der er boligmangel i de større byer. Det illustrerer, at boligudfordringerne ser meget forskellige ud forskellige steder i landet.

Kilde: Realdanias boligpapir ”Sådan kan vi ændre boligbyggeriet sammen”.

89.000 flere familier

er kommet til Københavns Kommune siden 2008, mens der kun er bygget 53.000 boliger. Det svarer til et efterslæb på omkring 36.000 boliger. Ifølge Københavns Kommune har efterslæbet bidraget til stigende boligpriser, længere ventelister og mere trængsel i de eksisterende boliger.

Kilde: Københavns Kommunes boligredegørelse 2025.