Hvordan skaber man nye hjem på en industrigrund, som mange lokale har et forhold til?

I Espergærde lå tidligere lingerivirksomheden Triumph International. Da grunden stod tom, opførte Balder et boligkvarter med både lejligheder og rækkehuse. Her kan singler, par uden børn, seniorer og børnefamilier finde boliger, der passer til forskellige behov. Et stort fælleslokale giver beboerne mulighed for at mødes på tværs.

For mange lokale var grunden allerede et sted med historie. Derfor var nogle borgere også bekymrede for, hvordan byggeriet ville påvirke området. Efter opførelsen oplever Balder dog, at mange synes det nye kvarter passer godt ind i omgivelserne.

Hvor grunden i en periode stod tom, er den nu blevet hjem for mennesker i forskellige livsfaser. Samtidig har den fået en ny plads i hverdagen i en by, hvor mange allerede kendte stedet.

Læs mere

Kan en gammel gymnastiksal hjælpe et nyt boligområde med at finde sammen?

På den tidligere Søagerskoles grund i Smørum ligger Søagerhusene med 107 rækkehuse og etageboliger. Projektet er udviklet af Thylander A/S som en del af ejendomsfonden Build For Life. Skolens gymnastiksal er bevaret og nænsomt renoveret, så både beboere og andre fra lokalområdet igen kan bruge den til sport og aktiviteter.

Ved siden af salen er der opført et fælleshus med genbrugte materialer fra skolen. Her er plads til at lave mad og mødes, arbejde i hobbyværkstedet eller have overnattende gæster. Boligerne er samtidig samlet i tre klynger omkring grønne gårdrum, hvor naboerne kan mødes i hverdagen.

For nogle beboere er forbindelsen til stedet helt personlig: De har selv gået på Søagerskolen. Nu finder de køkkenmoduler fra skolens husgerningslokaler i fælleshuset og drejebænke fra sløjdlokalerne i værkstedet.

Søagerhusene giver blandt andet ældre borgere mulighed for at flytte fra et større hus til en mindre bolig og blive boende i Smørum. Her kan de møde nye naboer på en grund, som nogle af dem har kendt siden skoletiden. Samtidig er området attraktivt for børnefamilier, som flytter ud af byen for at få mere plads, og hvor børnene kan lege frit omkring i de grønne gårdrum og skolens gymnastiksal.

Læs mere

Hvordan kan et sted, mange passerer hver dag, også blive et sted, hvor det er rart at opholde sig?

Sydtorvet ved Høje Taastrup Station har tidligere været oplevet som et utrygt sted at opholde sig. Høje Taastrup Kommune og Wihlborgs A/S er derfor gået sammen om at forvandle torvet til et mere indbydende byrum.

Projektet har forbedret rammerne for den daglige færdsel og tilført flere træer og grønne elementer. Torvet fremstår i dag grønnere og roligere for både borgere, pendlere og mennesker, der arbejder i området.

For mange er Sydtorvet en del af den daglige vej til toget, arbejdet eller hjemmet. Ambitionen er, at den vej skal føles tryg og behagelig – og at torvet bliver et sted, man også har lyst til at opholde sig.

Læs mere

Hvordan kan en bolig give plads til både privatliv og fællesskab?

I seniorbofællesskabet Bredgade 30D har PKA skabt rammerne for begge dele. Her bor mennesker over 60 år uden hjemmeboende børn i 20 lejeboliger. Alle har deres egen lejlighed, men på hver etage ligger også et fællesrum, hvor naboerne kan mødes.

Huset har desuden en tagterrasse, en gildesal, et værksted og en gæstelejlighed, som beboerne kan reservere, når de får besøg. Fællesrummene bliver brugt til både spontane sammenkomster, julefrokoster og fællesspisning.

Beboerne er selv med til at forme livet i huset. Hver anden onsdag står frivillige for indkøb og madlavning til fællesspisning. Et havehold passer planterne på tagterrassen, og på beboermøder træffes beslutninger om stort og småt.

Bredgade 30D viser, hvordan fælles rum kan give naboskabet plads i hverdagen. Man kan trække sig tilbage til sin egen bolig – og møde mennesker, man kender, lige uden for døren.

Læs mere

Hvordan bliver en ny bydel en del af det sted, den vokser frem i?

På en tidligere industrigrund i Brøndbyvester ligger Kirkebjerg Søparks næsten 500 nye boliger. Midt i bydelen har AKF etableret Kernen: et kulturhus på 1.200 m², som er åbent for både de nye beboere og resten af lokalområdet.

Huset rummer blandt andet café, dagligstue og teatersal. Her kan man mødes til langbordsmiddag, yoga, koncerter eller legestue, uanset hvilken side af den nye bydels grænse man bor på. Mange af aktiviteterne er gratis.

Men lokaler skaber ikke fællesskab alene. AKF har derfor knyttet medarbejdere til Kernen, som arrangerer aktiviteter og hjælper beboere og lokale foreninger med at føre deres egne idéer ud i livet. Det giver flere anledninger til at møde mennesker, man ellers blot ville passere på gaden.

Kernen er AKF’s første forsøg med at gøre fællesskab til en fast del af byudviklingen. Huset er tænkt som et bindeled mellem Kirkebjerg Søpark og det eksisterende Brøndbyvester. Ambitionen er, at relationerne mellem mennesker kan vokse sammen med den nye bydel – og gøre det lettere at føle sig hjemme i den.

Læs mere

I ejendommen Rubinhaven i Høje Taastrup har Balder skabt et hybridt fællesskabskoncept, hvor beboernes fællesfaciliteter i dagtimerne åbner sig mod lokalområdet såsom caféen Live a Little.

Her mødes beboere, naboer, forbipasserende og erhvervsaktive til kaffe, arbejde, samtaler og aktiviteter såsom banko. Uden for caféens åbningstid har beboerne fortsat adgang til lokalerne og kan benytte dem til ophold, leg, fællesskab og private arrangementer.

De samme kvadratmeter får dermed forskellige funktioner hen over døgnet og bygger bro mellem livet i ejendommen og det omkringliggende kvarter. Rubinhaven viser, hvordan fællesfaciliteter også kan være med til at skabe relationer og liv i lokalområdet.

Læs mere

Hvordan bliver Refshaleøen en ny bydel uden at miste sit kulturliv?

På Refshaleøens gamle værftsarealer i Københavns Havn har Refshaleøens Ejendomsselskab over flere årtier forfinet sin helt egen model for at skabe ny by midt i hovedstaden. Her er den kulturelle og sociale infrastruktur blevet skabt, før byggeriet af den fysiske by går i gang.  

I B&W’s tidligere bygninger blomstrer i dag et kreativt og kulturelt miljø af skabende kunstnere, små og store udstillingssteder, gastronomi, håndværksproduktion og meget andet som del af et stærkt fundament for en ny bydel med plads til tusindvis af nye boliger og arbejdspladser.

Selskabet vælger sine samarbejdspartnere med blik for den værdi, de bidrager med i bredest tænkelige forstand. Langt fra alle kan nemlig betale det samme kvadratmeteren, men til gengæld bidrager de mindre kommercielle aktører på Refshaleøen med andre vigtige komponenter i skabelsen af en levende københavnerbydel, hvor mange slags mennesker kan føle sig hjemme. Et af de helt centrale værktøjer på Refshaleøen er derfor differentieret huslejefastsættelse.

Og til forskel fra mange andre udviklingsprojekter har ejendomsselskabet som et nybrud også fået sine pensionskasseejeres opbakning til ikke bare at sige farvel og tak til alt det spraglede og midlertidige, som det ellers ofte sker, når byggeriet af nye bydele går i gang. Tværtimod vil de holde Refshaleøen levende gennem hele den videreudvikling, som kommer. Det er vigtige øvelser i udviklingen alle vores store byer, der gøres på Refshaleøen disse år.

Læs mere

Hvordan kan en gammel fabriksgrund give plads til både flere boliger, mere natur og et fælles sted at mødes?

I Dalum i Odense er den tidligere papirfabrik blevet omdannet til et boligområde med ejerboliger, lejeboliger og almene boliger. Hvor grunden før var dækket af fabriksbygninger og beton, er der nu grønne områder, legepladser og adgang til Odense Å.

Omdannelsen har også givet fabrikkens bygninger nye formål. Papirmaskinebygningen fra 1874 er blevet et aktivitetshus, som hele kvarteret kan bruge. Andre bygninger er indrettet til boliger, parkering og butik. Mursten og inventar er genbrugt, mens murbrokker og beton er anvendt som opfyld i forbindelse med klimasikringen af området.

Forandringen rækker ud over de nye boliger. Beboere fra de omkringliggende kvarterer bruger også de grønne områder, legepladserne og adgangen til åen. Et stemmeværk i Odense Å er desuden fjernet, og der er kommet flere fisk i åen.

Dalum Papirfabrik viser, hvordan et område, der ikke længere bruges til sit oprindelige formål, kan få nyt liv: Fabrikkens historie er stadig synlig, mens bygningerne og arealerne nu danner ramme om boliger, natur og hverdagsliv.

Læs mere