Hvordan kan en historisk bygning få en ny rolle i byen og samtidig bevare forbindelsen til sin fortid?

Ved Trianglen på Østerbro er det gamle posthus fra 1922 ombygget til ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation. Jeudan ejer bygningen og har i samarbejde med museet stået for ombygningen og bidraget til finansieringen. Det har givet den mere end 100 år gamle ejendom en ny funktion med afsæt i dens oprindelige formål.

Indenfor kan gæsterne udforske, hvordan kommunikation har forbundet mennesker og forandret samfundet gennem 400 år. Interaktive udstillinger fører fra breve og telefoner til internettet og vores digitale hverdag. Museet tilbyder også læringsforløb, hvor elever kan blive klogere på at navigere bevidst og kritisk i den digitale verden.

Samtalen er tænkt ind i museets indretning. Her er områder til debat og møder med eksperter og samarbejdspartnere, og gæsterne inviteres til at dele deres egne erfaringer. Bygningen giver på den måde plads til både at opleve historien og diskutere de teknologier, som præger vores liv i dag.

ENIGMA er et eksempel på, hvordan en eksisterende bygning kan få en ny anvendelse, der bygger videre på stedets identitet. Posthusets forbindelse til kommunikation lever videre, mens museet giver børn, voksne og skoleklasser nye anledninger til at besøge huset og mødes om viden og oplevelser.

Læs mere

Hvordan kan torvehandel gøre en plads til et sted, man har lyst til at blive?

På Israels Plads ved Nørreport lå Københavns gamle grønttorv frem til 1958. Med Torvehallerne har Jeudan bygget videre på stedets historie som markedsplads. Jeudan var bygherre på de to glashaller, der åbnede i 2011 og i dag danner ramme om omkring 60 stadeholdere med råvarer, mad og specialiteter.

Her kan man købe fisk til aftensmaden, mødes over en kop kaffe eller spise frokost på torvet. Kontakten over disken er også en del af oplevelsen. Stadeholderne deler deres viden om råvarer og tilberedning, så indkøbsturen kan give både inspiration og anledning til en samtale.

Torvehallerne giver samtidig plads til at afprøve nye madidéer. Jeudan udlejer stadepladser i forskellige størrelser, så både iværksættere og etablerede virksomheder kan finde en ramme om deres forretning. En mindre udendørs stadeplads kan være et sted at begynde og afprøve et nyt koncept i mødet med kunderne.

På torvets sæsonmarkeder står faste stadeholdere side om side med mindre producenter. Smagsprøver og workshops giver besøgende mulighed for at møde dem, der står bag varerne, og lære mere om maden. Det tilfører nye aktiviteter til pladsen gennem året.

Torvehallerne forbinder handel med ophold og madoplevelser. Det giver forskellige anledninger til at bruge det samme sted: til hverdagens indkøb, et måltid med andre eller en pause på vej gennem byen.

Læs mere

Hvordan kan en gammel havnekaj blive et fælles mødested med plads til både store oplevelser og små pauser?

På den gamle Kvæsthusmole ved Skuespilhuset i København ligger Ofelia Plads. Det 13.000 m² store byrum åbnede i 2016 og drives gennem et partnerskab mellem Jeudan og Det Kongelige Teater. Sammen har de etableret Foreningen Ofelia Plads, som står for både den daglige drift og udviklingen af pladsens aktiviteter.

Her kan københavnere og besøgende sætte sig ved vandet, mødes med andre eller opleve kultur under åben himmel. Sommeren igennem bliver pladsen blandt andet brugt til klassiske koncerter på en flydende scene ved Kyssetrappen, jazz og ballet. Den årlige Sankt Hans-fejring giver endnu en anledning til at samles ved havnen.

Foreningens egne arrangementer er gratis og åbne for alle. Samtidig bliver pladsen udlejet til kommercielle begivenheder. Et eventuelt overskud går til drift og vedligehold, men især til at udvikle og afholde gratis kulturaktiviteter. På den måde er udlejningen med til at finansiere oplevelser, som flere kan få glæde af.

Partnerskabet rækker ud over etableringen af de fysiske rammer. Jeudan og Det Kongelige Teater har også forpligtet sig til løbende at give mennesker anledninger til at bruge stedet. Ofelia Plads fungerer derfor både som scene for kulturoplevelser og som et sted, man kan slå sig ned i hverdagen.

Læs mere

Kan den luft, der allerede strømmer gennem vores bygninger, bruges til at indfange CO₂?

På Europaplads 8 i Aarhus har Danica Ejendomme og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma sat et demonstrationsanlæg til CO₂-fangst i drift. Anlægget er koblet direkte til kontorbygningens eksisterende ventilation. Her skal det skabe viden om, hvordan teknologien fungerer i en bygning, hvor mennesker går på arbejde hver dag.

Anlægget udnytter den luftstrøm, som allerede bevæger sig gennem ventilationsrørene. CO₂ bindes i et særligt filtermateriale og frigives derefter ved opvarmning, så den kan opsamles. Den indfangede CO₂ kan anvendes i industrien eller på sigt lagres permanent.

Anlægget forventes at kunne indfange 15–18 ton CO₂ om året. Forsøget skal samtidig give erfaringer med drift, energiforbrug og anvendelsen af den opsamlede CO₂. Det skal være med til at belyse teknologiens samlede klimaeffekt og mulighederne for at bruge den i flere bygninger.

Danica Ejendomme har investeret i projektet for at afprøve teknologien i praksis og dele erfaringerne med resten af branchen. Perspektivet er at undersøge, om eksisterende bygninger kan få en yderligere funktion i arbejdet med klimaet, samtidig med at deres energiforbrug og udledninger reduceres.

Europaplads 8 fungerer dermed som et teststed, hvor en ny teknologi kan møde hverdagens drift. Den vigtigste leverance er viden, som kan kvalificere de næste skridt.

Læs mere

Plads til byliv efter mørkets frembrud

Hvordan kan lys gøre et byrum trygt og indbydende, også når det bliver mørkt?

I Postbyen har Danica Ejendomme arbejdet med belysning som en del af byparkens indretning. Lyset fremhæver indgange, forbindelser og pejlemærker, så det er lettere at finde vej og få overblik over området. Samtidig skal belysningen gøre parken til et sted, hvor man også har lyst til at opholde sig om aftenen.

Ved bænke og opholdszoner skaber varmt lys en mere intim stemning. Lys i træer og beplantning samt lyskæder er med til at gøre omgivelserne indbydende. Belysningen kan tilpasses døgnrytme, årstid og aktiviteter, så den understøtter både dem, der passerer gennem området, og dem, der bliver lidt længere.

Oplevelsen af tryghed begynder allerede i parkeringskælderen. Her har Danica Ejendomme fået tilbagemeldinger fra brugere, som føler sig trygge. Også overgangen fra parkering til byrum er tænkt ind i den samlede oplevelse af at ankomme og bevæge sig gennem Postbyen.

Et springvand af kunstneren Jeppe Hein tilføjer et særligt samlingspunkt. Efter mørkets frembrud lyser det op i forskellige farver og giver byparken et genkendeligt pejlemærke.

Postbyen viser, hvordan lys kan indgå i arbejdet med både orientering, stemning og oplevet tryghed. Ambitionen er, at byparken skal give plads til ophold og møder mellem mennesker, også i de mørke timer.

Hvordan skaber man plads til nye naboer og bygger videre på det, der allerede findes?

I Tingbjerg samarbejder Urban Partners med Københavns Kommune og boligorganisationerne fsb og SAB om at supplere de almene boliger med private rækkehuse og lejligheder. Omkring 500 nye boliger er taget i brug, og samlet forventes mere end 1.000 som del af udviklingen. Målet er en mere blandet bydel med forskellige boligformer og beboergrupper.

De nye rækkehuse ligger mellem de eksisterende boligbygninger. Tegnestuen Vandkunsten og landskabsarkitekterne SLA har arbejdet med at føre Tingbjergs arkitektur og grønne kvaliteter videre. Samtidig arbejdes der med butikker, lokale funktioner og byrum, som skal understøtte hverdagslivet i bydelen.

Fællesskabet har også en plads i udviklingen. Urban Partners understøtter blandt andet grønne fællesskaber, idræt og fællesspisninger, som mennesker i området tager initiativ til. Det skal give nye og nuværende beboere flere anledninger til at mødes og engagere sig i deres nabolag.

Også de første boligsalg blev tænkt ind i den ambition. Rækkehusene blev solgt under markedsniveau til købere udvalgt gennem motiverede ansøgninger. En videresalgsklausul sikrer samtidig, at halvdelen af en eventuel gevinst ved salg inden for de første fire år går til den lokale fællesskabsforening.

Tingbjerg er fortsat under udvikling. Ambitionen er, at nye boliger og lokale fællesskaber sammen kan skabe en bydel, hvor mennesker med forskellige baggrunde kan finde et hjem og føle sig som del af det samme sted.

Hvordan skaber man nye hjem på en industrigrund, som mange lokale har et forhold til?

I Espergærde lå tidligere lingerivirksomheden Triumph International. Da grunden stod tom, opførte Balder et boligkvarter med både lejligheder og rækkehuse. Her kan singler, par uden børn, seniorer og børnefamilier finde boliger, der passer til forskellige behov. Et stort fælleslokale giver beboerne mulighed for at mødes på tværs.

For mange lokale var grunden allerede et sted med historie. Derfor var nogle borgere også bekymrede for, hvordan byggeriet ville påvirke området. Efter opførelsen oplever Balder dog, at mange synes det nye kvarter passer godt ind i omgivelserne.

Hvor grunden i en periode stod tom, er den nu blevet hjem for mennesker i forskellige livsfaser. Samtidig har den fået en ny plads i hverdagen i en by, hvor mange allerede kendte stedet.

Læs mere

Kan en gammel gymnastiksal hjælpe et nyt boligområde med at finde sammen?

På den tidligere Søagerskoles grund i Smørum ligger Søagerhusene med 107 rækkehuse og etageboliger. Projektet er udviklet af Thylander A/S som en del af ejendomsfonden Build For Life. Skolens gymnastiksal er bevaret og nænsomt renoveret, så både beboere og andre fra lokalområdet igen kan bruge den til sport og aktiviteter.

Ved siden af salen er der opført et fælleshus med genbrugte materialer fra skolen. Her er plads til at lave mad og mødes, arbejde i hobbyværkstedet eller have overnattende gæster. Boligerne er samtidig samlet i tre klynger omkring grønne gårdrum, hvor naboerne kan mødes i hverdagen.

For nogle beboere er forbindelsen til stedet helt personlig: De har selv gået på Søagerskolen. Nu finder de køkkenmoduler fra skolens husgerningslokaler i fælleshuset og drejebænke fra sløjdlokalerne i værkstedet.

Søagerhusene giver blandt andet ældre borgere mulighed for at flytte fra et større hus til en mindre bolig og blive boende i Smørum. Her kan de møde nye naboer på en grund, som nogle af dem har kendt siden skoletiden. Samtidig er området attraktivt for børnefamilier, som flytter ud af byen for at få mere plads, og hvor børnene kan lege frit omkring i de grønne gårdrum og skolens gymnastiksal.

Læs mere

Hvordan kan et sted, mange passerer hver dag, også blive et sted, hvor det er rart at opholde sig?

Sydtorvet ved Høje Taastrup Station har tidligere været oplevet som et utrygt sted at opholde sig. Høje Taastrup Kommune og Wihlborgs A/S er derfor gået sammen om at forvandle torvet til et mere indbydende byrum.

Projektet har forbedret rammerne for den daglige færdsel og tilført flere træer og grønne elementer. Torvet fremstår i dag grønnere og roligere for både borgere, pendlere og mennesker, der arbejder i området.

For mange er Sydtorvet en del af den daglige vej til toget, arbejdet eller hjemmet. Ambitionen er, at den vej skal føles tryg og behagelig – og at torvet bliver et sted, man også har lyst til at opholde sig.

Læs mere

Hvordan kan en bolig give plads til både privatliv og fællesskab?

I seniorbofællesskabet Bredgade 30D har PKA skabt rammerne for begge dele. Her bor mennesker over 60 år uden hjemmeboende børn i 20 lejeboliger. Alle har deres egen lejlighed, men på hver etage ligger også et fællesrum, hvor naboerne kan mødes.

Huset har desuden en tagterrasse, en gildesal, et værksted og en gæstelejlighed, som beboerne kan reservere, når de får besøg. Fællesrummene bliver brugt til både spontane sammenkomster, julefrokoster og fællesspisning.

Beboerne er selv med til at forme livet i huset. Hver anden onsdag står frivillige for indkøb og madlavning til fællesspisning. Et havehold passer planterne på tagterrassen, og på beboermøder træffes beslutninger om stort og småt.

Bredgade 30D viser, hvordan fælles rum kan give naboskabet plads i hverdagen. Man kan trække sig tilbage til sin egen bolig – og møde mennesker, man kender, lige uden for døren.

Læs mere

Hvordan bliver en ny bydel en del af det sted, den vokser frem i?

På en tidligere industrigrund i Brøndbyvester ligger Kirkebjerg Søparks næsten 500 nye boliger. Midt i bydelen har AKF etableret Kernen: et kulturhus på 1.200 m², som er åbent for både de nye beboere og resten af lokalområdet.

Huset rummer blandt andet café, dagligstue og teatersal. Her kan man mødes til langbordsmiddag, yoga, koncerter eller legestue, uanset hvilken side af den nye bydels grænse man bor på. Mange af aktiviteterne er gratis.

Men lokaler skaber ikke fællesskab alene. AKF har derfor knyttet medarbejdere til Kernen, som arrangerer aktiviteter og hjælper beboere og lokale foreninger med at føre deres egne idéer ud i livet. Det giver flere anledninger til at møde mennesker, man ellers blot ville passere på gaden.

Kernen er AKF’s første forsøg med at gøre fællesskab til en fast del af byudviklingen. Huset er tænkt som et bindeled mellem Kirkebjerg Søpark og det eksisterende Brøndbyvester. Ambitionen er, at relationerne mellem mennesker kan vokse sammen med den nye bydel – og gøre det lettere at føle sig hjemme i den.

Læs mere

I ejendommen Rubinhaven i Høje Taastrup har Balder skabt et hybridt fællesskabskoncept, hvor beboernes fællesfaciliteter i dagtimerne åbner sig mod lokalområdet såsom caféen Live a Little.

Her mødes beboere, naboer, forbipasserende og erhvervsaktive til kaffe, arbejde, samtaler og aktiviteter såsom banko. Uden for caféens åbningstid har beboerne fortsat adgang til lokalerne og kan benytte dem til ophold, leg, fællesskab og private arrangementer.

De samme kvadratmeter får dermed forskellige funktioner hen over døgnet og bygger bro mellem livet i ejendommen og det omkringliggende kvarter. Rubinhaven viser, hvordan fællesfaciliteter også kan være med til at skabe relationer og liv i lokalområdet.

Læs mere

Hvordan bliver Refshaleøen en ny bydel uden at miste sit kulturliv?

På Refshaleøens gamle værftsarealer i Københavns Havn har Refshaleøens Ejendomsselskab over flere årtier forfinet sin helt egen model for at skabe ny by midt i hovedstaden. Her er den kulturelle og sociale infrastruktur blevet skabt, før byggeriet af den fysiske by går i gang.  

I B&W’s tidligere bygninger blomstrer i dag et kreativt og kulturelt miljø af skabende kunstnere, små og store udstillingssteder, gastronomi, håndværksproduktion og meget andet som del af et stærkt fundament for en ny bydel med plads til tusindvis af nye boliger og arbejdspladser.

Selskabet vælger sine samarbejdspartnere med blik for den værdi, de bidrager med i bredest tænkelige forstand. Langt fra alle kan nemlig betale det samme kvadratmeteren, men til gengæld bidrager de mindre kommercielle aktører på Refshaleøen med andre vigtige komponenter i skabelsen af en levende københavnerbydel, hvor mange slags mennesker kan føle sig hjemme. Et af de helt centrale værktøjer på Refshaleøen er derfor differentieret huslejefastsættelse.

Og til forskel fra mange andre udviklingsprojekter har ejendomsselskabet som et nybrud også fået sine pensionskasseejeres opbakning til ikke bare at sige farvel og tak til alt det spraglede og midlertidige, som det ellers ofte sker, når byggeriet af nye bydele går i gang. Tværtimod vil de holde Refshaleøen levende gennem hele den videreudvikling, som kommer. Det er vigtige øvelser i udviklingen alle vores store byer, der gøres på Refshaleøen disse år.

Læs mere

Hvordan kan en gammel fabriksgrund give plads til både flere boliger, mere natur og et fælles sted at mødes?

I Dalum i Odense er den tidligere papirfabrik blevet omdannet til et boligområde med ejerboliger, lejeboliger og almene boliger. Hvor grunden før var dækket af fabriksbygninger og beton, er der nu grønne områder, legepladser og adgang til Odense Å.

Omdannelsen har også givet fabrikkens bygninger nye formål. Papirmaskinebygningen fra 1874 er blevet et aktivitetshus, som hele kvarteret kan bruge. Andre bygninger er indrettet til boliger, parkering og butik. Mursten og inventar er genbrugt, mens murbrokker og beton er anvendt som opfyld i forbindelse med klimasikringen af området.

Forandringen rækker ud over de nye boliger. Beboere fra de omkringliggende kvarterer bruger også de grønne områder, legepladserne og adgangen til åen. Et stemmeværk i Odense Å er desuden fjernet, og der er kommet flere fisk i åen.

Dalum Papirfabrik viser, hvordan et område, der ikke længere bruges til sit oprindelige formål, kan få nyt liv: Fabrikkens historie er stadig synlig, mens bygningerne og arealerne nu danner ramme om boliger, natur og hverdagsliv.

Læs mere